Audi A6 Avant 2,0 TDI Multitronic

Design

Det er åbenlyst for enhver, der kigger på Audi A6 Avant, at designerne virkelig har taget sig god tid. Der er ingen små svipsere eller steder, hvor man ”har skullet skynde sig”, som vi til tider ser i bilbranchen. Her er det tydeligt, at man har sat sig for at skabe en bil, der skulle være en fryd for øjet fra alle vinkler, og man havde ikke tænkt sig at stoppe, før alle var enige om det færdige resultat. A6 Avant ser nemlig tæske-godt ud og formår virkelig at dreje hoveder, hvor end den kommer frem.

Audi har altid skilt sig ud fra de fleste, når det drejede sig om kabinedesign. Det har på en eller anden måde været deres varemærke igennem mange år, og det har bestemt ikke ændret sig nu. De fleste biler i denne klasse har kombinerede analoge- og digitale instrumenter, hvilket også er tilfældet i Audi A6. På mesterlig vis har man tilpasset de analoge visere med et centerdisplay i farver. Derudover dominerer det enorme MMI-system midterkonsollen på bedste vis under kørslen og forsvinder ind i instrumentpanelet igen, når bilen slukkes – helt lydløst. MMI-systemet har, siden det først blev introduceret, fungeret upåklageligt. Jeg har altid været yderst tilfreds med det, hvilket bl.a. hænger samme med den logiske opsætning og ikke mindst den smukke udførsel, både grafisk og materialemæssigt.

Motorrummet

Når startknappen trykkes ned, og motoren vækkes til live, foregår det meget støjsvagt. Og når der er kommet lidt varme i motoren, er støjniveauet endnu lavere. Audi har formået at lyddæmpe deres dieselmaskiner på bedste vis – noget jeg oplevede første gang, da den store 3,0 liters TDI-motor blev introduceret i Audi A5.

Motoren på 2,0 liter og yder hele 177 hk. Drejningsmomentet er på 380 Nm ved 1.750 o/min, hvilket placerer A6 2,0 TDI i midten, sammenlignet med BMW 520d og Mercedes E220 CDI, som har henholdsvis 184 hk og 170 hk. Præstationsmæssigt ligger de tre modeller helt tæt (på papiret), både når det angår økonomi og kraftoverskud. I praksis er der heller ikke den store forskel, og man skal virkelig ned i detaljerne for at finde lidt omkring støjniveauet eller accelerationen.  A6’eren er den eneste, der tilbydes med trinløst automatgear, også kaldet CVT. Audi kan åbenbart noget, som de ikke formår ude i Østen, hvor de normalt holder meget af netop denne form for gearskifte. Forskellen er, at Audis transmission formår at opføre sig, som om den ikke var trinløs. Det gør de andre ikke, hvilket altid ender i en masse omdrejninger og en irriterende lydkulisse.

De 177 hk gør A6’eren i stand til at passere de 100 km/t på 8,5 sekunder og først stoppe ved 216 km/t. Accelerationen foregår på imponerende vis, og følelsen af “kun” at være udstyret med en 2,0 liters motor med fire cylindre er på ingen måde tilstede. Samtidig lover Audi 19,6 km/l, hvilket må siges at være godkendt. I praksis nåede vi et gennemsnit på 17,8 km/l.

Bag rattet

A6 kører glimrende og vil efterlade et kæmpe smil på de flestes læber. BMW har ”slækket” lidt på 5-seriens sprøde køreegenskaber for at vægte komforten lidt højere. Audi har strammet op og satset lidt mere på det sportslige, hvilket har gjort, at de to biler ligger meget tættere end tidligere på dette område – dog stadig med et lille plus til bilen fra Bayern.

Pladsen

Bag rattet mangler der på ingen måde plads, hvilket også gør sig gældende for bagsædepassagererne.  Her er yderst behageligt at opholde sig dog uden, at pladsforholdene når Skoda Superb størrelse. Bagagerummet er på 530 liter, hvilket ikke gør den til den største i klassen. Den trone sidder Mercedes E-klassen på med sine 695 liter. Men bagagerummet er regulært og nemt at læsse.

Konklusion

Audi har med A6 Avant skabt en stationcar, der i 99 ud af 100 tilfælde vil få et anerkendende nik for sit design. Samtidig har man formået at lave en kabine, der ikke fås bedre i klassen, og som de fleste vil føle sig hjemme i. Køreegenskaberne er virkelig gode, og den firecylindrede motor gør et virkelig godt stykke arbejde. Gearskiftet er det bedste CVT-gear på markedet.